Akut
Forside
Kontakt
21 62 85 42
Menu

Allergi hos hund og kat

Kløe og infektioner kan være tegn på allergi

De fleste mennesker tænker formentlig på lopper, når en hund vedvarende klør sig. Men årsagen til den irriterende kløe skyldes ofte allergi, som ubehandlet kan medføre infektioner og være til stor gene for hunden. Mange af vores husdyr især hunde lider af allergi, og hovedparten af tilfældene skyldes husstøvmider og lagermider. Symptomerne på allergi er kløe og luftvejssymptomer som fx øjne, der rinder i vand og en næse, der løber.

Hunde med allergi er mere tilbøjelige til at få infektioner i huden. Man kan også se små knopper i huden, men de skyldes, at hunden slikker sig overdrevet meget på samme sted. Rød hud og kløe er de primære symptomer, og betændelse er følgesymptomer, fordi hunden klør og slikker sig. Nogle hunde kan ikke komme til at klø sig bestemte steder på kroppen og vælger i stedet at gnubbe sig op af vægge, dørkarme og gulvet. Det er også betegnet som kløe.

Hunde får meget ofte øregangs infektioner som følge af allergi. Det er et meget typisk følge symptom på allergi, da øregangen er et snævert sted med hud hele vejen ind til trommehinden – et rigtig godt miljø for svampe og bakterier, og sammen med en øget produktion af ørevoks er der virkelig grobund for infektioner, når huden her bliver irriteret.

Forebyg med vask

Husstøvmider trives i omgivelser med høj luftfugtighed som fx sengetæpper, puder og kurve, og de kommer med hunden ind, når den har været ude. Faktisk er det husstøvmidernes ekskrementer, som både mennesker og dyr reagerer på med snøft og kløe, når de har allergi.

Ved at give hunden et bad en gang om ugen vil man vaske husstøvmiderne og ekskrementer ud af pelsen.

Derudover kan man forebygge med udluftning og rengøring af hjemmet og man må begrænse antallet af tæpper i hjemmet generelt og i hundens kurv.

Tæppet i kurven kan vaskes mindst en gang om ugen ved 60 grader.

Kløens placering indikerer årsag

Hvis man lægger mærke til, at hunden begynder at klø sig, er det vigtigt at notere sig, hvor det klør på hunden, og hvornår kløen er begyndt. Det har dyrlægen nemlig brug for at vide for at kunne stille en diagnose. Kløe kan fx være forårsaget af skabmider, men så vil de kløende områder ofte være andre end ved allergi. Kløen kan også skyldes lopper, og derfor vil dyrlægen sikre sig, at hunden er velbehandlet mod lopper, inden man taler om allergi.

Først når diagnosen allergi er stillet ved de kliniske undersøgelser, kan dyrlægen foretage en allergitest ved hjælp af en blodprøve eller priktest.

Behandling af allergi

Denne test er kun relevant, hvis man ønsker at behandle med hyposensibilisering, en slags ”vaccination”, hvor man finder ud af, hvad hunden er allergisk over for, og udsætter den for små doser af stoffet, så den langsomt vænner sig til det.

Behandlingen er god og kan hjælpe 60-70% af allergi patienterne, men behandlingen er også ret bekostelig. Har man sygeforsikring på sin hund, som er tegnet inden dyret udviklede symptomer på allergi, dækker de som regel den primære allergitest og den første behandling.

Et alternativ til hyposensibilisering er at behandle symptomerne med kløestillende præparater i tabletform. Der findes forskellige tabletter på markedet med fordele og ulemper, som man må afklare med sig selv og eventuelt i samarbejde med dyrlægen.

Herudover har fiskeolie i kosten gode egenskaber for huden, om end det i sig selv ikke kan få kløen til at forsvinde, så der er altså flere knapper at skrue på, hvis man vil afhjælpe allergi afledte gener for sin hund. Det er vigtigt at stille den rigtige diagnose fra start for at få igangsat den helt rigtige behandling for den allergiske patient.

Katte får også allergi

Katte kan få samme symptomer på allergi som hunde. Man skal dog ikke vaske sin kat eller spraye noget på pelsen, for katten vil så få øget opmærksomhed på dette sted – og slikke præparatet af igen. Derfor er kløestillende piller eller indsprøjtninger til behandling af allergien de bedste måder at hjælpe katten på.

Det siger vores kunder

Vi har over 250+ fem-stjernet anmeldelser. Læs et udvalg vores anmeldelser her

“Vi har i dag haft den fineste og varmeste oplevelse med vores hund Elmer hos Grundtvigs Dyreklinik. Et akut besøg midt i en dyrlæges ferie der ikke tog hensyn til at skulle på ferie men brugte 2 timer på vores hund med nærvær og forståelse for vores situation. Super professionel behandling og information. Tak til Maj og Liana og Mai. Og iøvrigt alle på klinikken.”

- Sanne og Torben

“Den bedste dyreklinik jeg nogensinde har haft! Et personale bestående af hjertevarme mennesker, som giver alt hvad de har og mere, for at yde en god service. De er til stede overfor både ejer og kæledyr, helt fra du træder ind af døren, til du træder ud. Gennem hele mit forløb med min elskede og savnede Gucci, har jeg roligt kunne stole 110% på deres professionelle….”

- Liva Haurholm-Holst

“En fantastisk klinik, og kan kun give vores aller bedste anbefalinger. Bruger dem både til marsvin og vores katte. Hele personalet er altid omsorgsfulde og giver sig god tid. Vi føler os i virkelige gode hænder. Og en særlig tak til “VORES” Dyrelæge Karen,- det findes ikke bedre. Berta havde det super allerede samme dag hun var blevet steriliseret. Varm hilsen fra Prop, Berta & Marsvinet Maxi <3″

- Anita Buchardt Nielsen

“Efter mange års søgen efter en dyreklinik i Østerbro/Hellerup området der må jeg sige at Grundtvig dyreklinik er min dyrlæge nu. Første gang jeg var der talte jeg med Maria der står i butikken, sød hjælpsom med kæmpe erfaring. Og idag har jeg været inde hos Mai som er den sødeste dyrlæge, virkelig behagelig. Og super modtagelse af Liliana som ejer klinikken.”

- Charlotte Møller

Din professionelle og omsorgsfulde dyrlæge i København.

Åbningstider

Mandag – onsdag 08:00 – 17:00
Torsdag 08:00 – 18:00
Fredag 08:00 – 16:00
Lørdag – søndag Lukket

Vi har også en akut-telefon:

Mandag – Fredag 17:00 – 23:00
Lørdag – Søndag 08:00 – 23:00
  • En medarbejder sætter godbidder op
  • Ting til dyr i en butik