BARF – fup eller fakta

På Grundtvigs Dyreklinik får vi hver dag besøg af mange fantastiske og dedikerede dyreejere. Alle som en vil gerne gøre det allerbedste for deres kæledyr. Det gælder naturligvis også når det kommer til foderet. Men hvad er egentlig det bedste at fodre sin allergihund med? På internettet og i diverse dyreforretninger kan man høre og læse meget godt om BARF. Men hvad er egentlig op og ned når det kommer til BARF, sundhed og allergi?

Hvad er BARF?

BARF er siden det blev lanceret første gang blevet defineret forskelligt og forkortelsen har stået for forskellige ting, ”Bone And Raw Food” eller ” Biologically Appropriate Raw Food”. Men grundidéen bag forkortelsen er at fodre hunden med råt kød og organer, evt. med tilskud, for at kosten skal ligne ulvens naturlige kost bedst muligt. Selve opskriften kan altså variere imellem de forskellige typer, men de består af råt kød, knogler, organer, evt. tilsat frugt, grønt, urter og mineral/vitamin-tilskud. (Handl, 2014)

Hvorfor vælge BARF?

De fleste, der fodrer med BARF fortæller, at de ønsker at fodre deres hund så rent og naturligt som muligt. De vil gerne undgå at fylde deres hund med unødige ingredienser og stoler måske heller ikke på, at de forskellige foderproducenter laver produkter, der lever op til det, de lover.

Nogle vælger at skifte til BARF, da de har hørt at det kan være gavnligt for forskellige sygdomme, for eksempel ved allergi. En del vil også gerne forsøge at undgå korn, pga. frygten for lagermider.

Bekymringer omkring BARF

At fodre med BARF er dog langt fra uden bekymringer og vi opfordrer derfor til, at man som hundeejer tænker sig godt om, inden at man går i gang med at fodre med BARF.

De fleste der fodrer med BARF køber færdigt sammensatte diæter, imens andre blander dem selv efter diverse opskrifter. I begge tilfælde er der desværre risiko for fejlernæring. Det kan være utrolig svært selv at fremstille en balanceret diæt, også selv om man følger en opskrift efter bedste evne. Som et eksempel valgte en dyrlæge, at lave et eksperiment hvor 6 veterinærsygeplejesker alle skulle handle ind til og tilberede den samme portion mad til en hund med nyresygdom. Selvom alle 6 gjorde alt for at følge opskriften til punkt og prikke, var indholdet vidt forskelligt, da indholdsstofferne senere blev analyseret på et laboratorium. For eksempel var der kun 1 ud af de 6 portioner, som havde det korrekte proteinindhold (Davis, 2014). Det er altså ikke lige til, heller ikke selvom man kunne følge en korrekt sammensat opskrift. Det er en skam, for ingen er jo i tvivl om, at en korrekt balanceret diæt er vigtig for helbredet, især når det drejer sig om fodring af hvalpe eller syge dyr.

En anden vigtig problemstilling ved BARF er risikoen for infektion og smittespredning. Lige så vel som mennesker kan hundene få madforgiftning og infektioner af det, de spiser. Samtidig kan de give smitten videre til mennesker omkring sig ligesom den, der håndterer foderet kan blive smittet, når det tilberedes. Alt dette gælder både smitte med bakterier, virus og parasitter.

Nogle af de vigtigste risici er bakterierne Salmonella, Campylobacter, E. coli og Listeria. Ikke alle hunde bliver selv syge af at indtage bakterierne, men kan igen bære og sprede dem til andre. F.eks. udskilles Salmonella i spyttet og kan udskilles i afførringen i op til 11 dage efter at hunden har indtaget det i blot et enkelt måltid med bakterien i (Finley et al 2007), (Wedley et al 2017).
En anden undersøgelse lavet på hunde fodret med BARF og tørfoder viste at der fandtes resistente E. coli hos 31% af hunde fodret med BARF. Hunde fodret med tørkost havde en forekomst på 4 %. (Wedley et al 2017)

Ud over bakterier skal man være opmærksom på risikoen for toxoplasmose. Toxoplasmose forbinder mange mennesker med smitte fra katte. Det er risikoen for toxoplasmose, der ligger til grund for anbefalingen om, at gravide kvinder ikke skal tømme kattebakker. Men smitten kan altså også ske fra hunde, der fodres med BARF. (Smielewska-Loś et al 2002).

Af virus kan bl.a. nævnes norovirus, som giver omgangssyge med opkast og diarre. Da det sjældent er en sygdom, hvor man kommer til lægen og smittekilden spores, menes det, at der er mange flere tilfælde, som skyldes smitte fra hunde, end vi kender til i dag. (Summa et al 2012)

Sidst må også nævnes, at undersøgelser også tyder på, at råt foder er mere allergent end varmebehandlet og forarbejdet foder. Er ens hund altså allergisk overfor et protein, vil det reagere mere på det, når det serveres råt som BARF end det ville, hvis det var lavet til et tørfoder. (Fiocchi et al 2008)

Bekymringer omkring BARF

At fodre med BARF er dog langt fra uden bekymringer og vi opfordrer derfor til, at man som hundeejer tænker sig godt om, inden at man går i gang med at fodre med BARF.

De fleste der fodrer med BARF køber færdigt sammensatte diæter, imens andre blander dem selv efter diverse opskrifter. I begge tilfælde er der desværre risiko for fejlernæring. Det kan være utrolig svært selv at fremstille en balanceret diæt, også selv om man følger en opskrift efter bedste evne. Som et eksempel valgte en dyrlæge, at lave et eksperiment hvor 6 veterinærsygeplejesker alle skulle handle ind til og tilberede den samme portion mad til en hund med nyresygdom. Selvom alle 6 gjorde alt for at følge opskriften til punkt og prikke, var indholdet vidt forskelligt, da indholdsstofferne senere blev analyseret på et laboratorium. For eksempel var der kun 1 ud af de 6 portioner, som havde det korrekte proteinindhold (Davis, 2014). Det er altså ikke lige til, heller ikke selvom man kunne følge en korrekt sammensat opskrift. Det er en skam, for ingen er jo i tvivl om, at en korrekt balanceret diæt er vigtig for helbredet, især når det drejer sig om fodring af hvalpe eller syge dyr.

En anden vigtig problemstilling ved BARF er risikoen for infektion og smittespredning. Lige så vel som mennesker kan hundene få madforgiftning og infektioner af det, de spiser. Samtidig kan de give smitten videre til mennesker omkring sig ligesom den, der håndterer foderet kan blive smittet, når det tilberedes. Alt dette gælder både smitte med bakterier, virus og parasitter.

Nogle af de vigtigste risici er bakterierne Salmonella, Campylobacter, E. coli og Listeria. Ikke alle hunde bliver selv syge af at indtage bakterierne, men kan igen bære og sprede dem til andre. F.eks. udskilles Salmonella i spyttet og kan udskilles i afførringen i op til 11 dage efter at hunden har indtaget det i blot et enkelt måltid med bakterien i (Finley et al 2007), (Wedley et al 2017).
En anden undersøgelse lavet på hunde fodret med BARF og tørfoder viste at der fandtes resistente E. coli hos 31% af hunde fodret med BARF. Hunde fodret med tørkost havde en forekomst på 4 %. (Wedley et al 2017)

Ud over bakterier skal man være opmærksom på risikoen for toxoplasmose. Toxoplasmose forbinder mange mennesker med smitte fra katte. Det er risikoen for toxoplasmose, der ligger til grund for anbefalingen om, at gravide kvinder ikke skal tømme kattebakker. Men smitten kan altså også ske fra hunde, der fodres med BARF. (Smielewska-Loś et al 2002).

Af virus kan bl.a. nævnes norovirus, som giver omgangssyge med opkast og diarre. Da det sjældent er en sygdom, hvor man kommer til lægen og smittekilden spores, menes det, at der er mange flere tilfælde, som skyldes smitte fra hunde, end vi kender til i dag. (Summa et al 2012)

Sidst må også nævnes, at undersøgelser også tyder på, at råt foder er mere allergent end varmebehandlet og forarbejdet foder. Er ens hund altså allergisk overfor et protein, vil det reagere mere på det, når det serveres råt som BARF end det ville, hvis det var lavet til et tørfoder. (Fiocchi et al 2008)

Hvis man vil fodre med BARF

Hvis man ønsker at fodre med BARF anbefaler vi at man gør det i samarbejde med en dyrlæge med forstand på fodring og ernæring. Dyrlægen kan her hjælpe med at vælge det rigtige foder og planlægge, hvad der eventuelt kan gøres for at sikre, at hunden får alt hvad den har brug for, forebyggelse af parasitter osv. I dag findes også en blodprøve, som undersøger for de elektrolytter, vitaminer og hormoner, som ofte kan være i ubalance ved fodring med BARF.

Derudover er der flere forholdsregler, som man kan tage for at mindske risikoen for sygdomssmitte.

Fryses kødet tilstrækkeligt, dør toxoplasma og mængden af bakterier kan mindskes. Frysning dræber dog ikke bakterier eller virus (Harrison et al, 2013).

Foderet bør ikke håndteres af børn under 5 år, ældre, gravide eller folk med dårligt immunforsvar (Trevejo et al 2005.)

Hvad anbefaler vi i stedet til den allergiske hund?
På Grundtvigs Dyreklinik vi først og fremmest en grundig udredning for allergi, så vi ved, hvad hunden er allergisk overfor. Herudfra vil vi anbefale et tørfoder af god kvalitet.

Det er sjældent at hunde ikke tåler korn. Hvis de ikke tåler det er det oftest hvede der er synderen. Allergi overfor hveden er dog langt sjældnere end allergi overfor animalsk protein som for eksempel kylling (Mueller et al 2016). Tåler ens hund ikke hvede, vælges et foder, hvor det ikke indgår, men som i stedet laves med for eksempel roe og kartoffel som kulhydratkilde.
Mange ejere bekymrer sig om lagermider i foderet. Lagermider findes ganske rigtigt også i tørfoder, men ofte i meget små mængder. Husstøvmider og lagermider er noget af det mest almindelige hunde er allergiske overfor. Lagermiderne findes dog mange steder i miljøet, og så længe man kan holde indholdet lavt i foderet, har de meget lille betydning.

Antallet af lagermider stiger når foderposen åbnes, og der kommer ilt ned i sækken. Vi anbefaler derfor at man ikke køber for store sække foder som er åbne for længe. At man altid lukker dem tæt til når man har taget foder ud. Har man en stor sæk foder og en lille hund, kan man også pakke foderet i mindre poser og putte dem i fryseren. Lagermider kan ikke grave sig igennem en plasticsæk og ind til foderet. (Gill 2010)

Har du spørgsmål til fodring af den allergiske hund, er du velkommen til at kontakte os på Grundtvigs Dyreklinik, vi hjælper gerne med at finde det rigtige til lige præcis din hund.

Glimrende

Jeg har lige så lidt som nedenstående D.B.J. gjort brug af klinikken, men jeg vil gerne give 5 stjerner for en sober og ordentlig besvarelse på både D.B.J.’s og Pernilles kritik, som nu er slettet. Det må have været en vanskelig balancegang at besvare begge uden at overskride, hvad man etisk kan forsvare at skrive offentligt om en privatejet hund.

Liana vulfson, dygtig og venlig dyrelæge

…”Jeg var inde med min bengaler for noget tid siden grundet halthed.
Rigtig venligt og imødekommende personale, som taler ordentligt til både kat og ejer. Vi have en tid hos Liana Vulfson.
Hun kunne mærke der var noget hos vores kat i haseledet som ikke var i orden og henviste til en klinik som specialiserede sig i dette.”…

Min taknemmelighed til Grundtvigs…

…”Min taknemmelighed til Grundtvigs Dyreklinik kender snart ingen grænser. Jeg har nu oplevet for 3. gang indenfor 5 år, at denne klinik kan noget helt særligt. De har godt nok ikke udstyr som et dyrehospital, men når det virkelig kniber, kan de trylle som ingen andre – heller ikke det dyrehospital, hvor vores seneste syge kat er blevet behandlet.”…

Grundtvigs Dyreklinik er en smådyrsklinik, der blandt andet tilbyder sundhedseftersyn, vaccination og medicinsk udredning af hund, kat og andre smådyr. Vi foretager også mindre kirurgiske indgreb samt tandbehandlinger og laserterapi

Vi kan tilbyde en meget bred vifte af laboratorieundersøgelser, så som analyse af blodprøver, undersøgelser for bakterier og parasitter. Hvis vores egne kompetencer og udstyr ikke slår til, har vi et godt samarbejde med specialiserede kollegaer og laboratorier, som vi henviser til eller samarbejder med.

  • Hjælp fra dyrlæge i København

  • Få eksperthjælp fra dyrlæge i København

  • Royal Canin slankeklinik

Skriv til os

Vores målsætning er, at yde den bedst mulige service overfor både dyr og mennesker. Vi lægger vægt på at forebygge sygdomme og i samarbejde med ejeren give dyrene en optimal livskvalitet hele livet igennem.

© Copyright - Grundtvigs Dyreklinik ApS