Kaniner er fra naturens side indrettet til at få unger med 31 dages mellemrum. Dette skyldes at der er et stort svind i kaninbestande, da de i naturen er udsatte for mange rovdyr. Så for artens overlevelse er kaniner indrettet til at kunne levere mange, mange unger gennem deres levetid. Hunkaninen er derfor ofte i brunst og hankaninen er evigt klar til parring.
Tamkaninerne er ikke styret af en specifik parringssæson, men er fertile hele året rundt. Det betyder faktisk, at tamkaninerne konstant er styret af et højt hormonniveau i modsætning til vildkaninen. Det har den effekt, at de er mere territoriale, mere pirrelige og lider også under et højere stressniveau.
En kanins reproduktions system er udviklet til konstant reproduktion over en relativt kort levetid. Når reproduktion modarbejdes, men livmoderen er overladt intakt, kan der opstå problemer. Derfor kan en neutralisation være en god idé. Hunkaniner er skabt til at føde en masse unger løbende igennem deres liv, hvilket (heldigvis) sker for de færreste kælekaniner. Derfor går der uorden i reproduktionssystemet og risikoen for kræft øges markant, når systemet ikke bruges som det er bygget til. Det betyder at hunkaniner har en større risiko for at få livmoderkræft. En neutralisation kan være nødvendigt, for at give din kanin et godt liv.