Hunden skal komme ind fra morgenen fastende fra aftenen før (altså ingen morgenmad). Hunden bliver på klinikken indtil den er frisk til at komme hjem. Som regel ringer vi patienterne hjem, så snart de er klar til det, med mindre ejeren er forhindret i at afhente med det samme.
Indgrebet består i, at vi ligger et enkelt snit fra navlestedet og ned. Som regel fjernes kun æggestokke, men er der tegn på forandringer eller sygdom i livmoderen fjernes denne også.
Der bliver syet med indvendige sting, så der er ingen tråde som skal fjernes. Hunden får en smertestillende indsprøjtning inden indgrebet og ejeren får udleveret smertestillende tabletter eller mikstur til dagene efter operationen. Der er altid gratis kontrol 10 dage efter alle operative indgreb på Grundtvigs Dyreklinik. Men er man som ejer bekymret for noget inden da, er man altid velkommen til en ekstra kontrol.
Der bliver altid rådgivet omkring fodring af din nu neutraliserede tæve, da stofskiftet nedsættes brat og kaloriebehovet bliver langt mindre. Derfor får man gratis smagsprøver på hundefoder, som er specielt fremstillet til at forebygge vægtstigning efter en neutralisation.