Kvalitetsfoder til dine dyr
I vores butik kan du købe kvalitetsfoder – fremstillet og nøje udvalgt af fageksperter inden for dyrs sundhed. Du finder også godbidder, loppe og flåtmidler, legetøj, senge og meget mere. Kom og få en snak om hvilket foder, der passer til dit dyrs behov, hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge.
Vi er forhandlere af følgende fodermærker:
- Royal Canin
- Virbac HPM og VetComplex
- Burgess Excel
Du er altid velkommen til at ringe og høre om vi har din foretrukne fodervariant hjemme. Gerne i god tid inden du løber tør, så vi kan nå at bestille det hjem!
Royal Canin
Royal Canin har et komplet sortiment af foderløsninger til hund og kat. De kan levere skræddersyet foder gennem hele livet, fra hvalp/killing til ældre dyr, nøje tilpasset til de forskellige racer eller vægtklasser.
Royal Canin leverer også foder til specielle behov; overvægt, følsom fordøjelse, tendens til hårboller hos kat, dårlig hud/pels og tandproblemer. Ligeledes findes foder tilpasset syge patienter (nyre, lever og hjerte). Desuden forebygger alle katteprodukter mod den mest udbredte urinvejssten, nemlig struvit. Der ydes fuld smagsgaranti hos dyrlægen.
Burgess Excel
Kaniner, marsvin og chinchillaer har behov for et foder med et højt fiberindhold. Excel foderet indeholder alle de essentielle fibre, næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som ”fiberædere” har behov for.
I butikken fører vi Excel planteblanding (Timothy-hø med mælkebøtte og morgenfrue) samt Excel Nuggets fodertilskud. Nuggets til chinchillaer kan bestilles hjem efter ønske.
Virbacs-foder, HPM/Vet Complex
Veterinary HPM foderet er nøje tilpasset kødædende kæledyr med højt proteinindhold og lavt kulhydratindhold. Hovedingredienserne er svinekød og fjerkræ godkendt til human konsum. Der findes varianter til alle livsstadier, neutraliseret eller ej.
Vet Complex serien er til dyr med specielle behov såsom allergi, urinvejskrystaller, nyresygdom eller behov for slankekost. Der findes rabatordning og fuld smagsgaranti på Virbacs foder.
Din professionelle og omsorgsfulde dyrlæge i København.
Åbningstider
| Mandag – onsdag | 08:00 – 17:00 |
| Torsdag | 08:00 – 18:00 |
| Fredag | 08:00 – 16:00 |
| Lørdag – søndag | Lukket |
Vi har også en akut-telefon:
| Mandag – Fredag | 17:00 – 23:00 |
| Lørdag – Søndag | 08:00 – 23:00 |
Har du spørgsmål?
Udfyld vores kontaktformular