Laserterapi

Laserterapi, eller “photobiomodulation”, er brugen af bestemte bølgelængder af lys (rød og nær-infrarødt) til at skabe en terapeutisk virkning. Effekten af laserterapi omfatter hurtigere heling, smertelindring, øget blodcirkulation og reduceret hævelse.

Alle dyr kan få laserbehandling. Laserbehandling er fuldstændig smertefri, så det er ikke nødvendigt at bedøve dyret. Laseren er et genialt redskab i behandlingen af flere typer patienter, hvad enten det er akut opståede eller kroniske skader.

Eksempler på anvendelse:

  • Hævelser efter operation
  • Smerte efter operation
  • Akutte muskel og seneskader (f.eks. forstuvning, forstrækning)
  • Stimulerer brud til at vokse hurtigere sammen
  • Stimulerer sår til hurtigere heling (f.eks. hot spot)
  • regangsbetændelse
  • Hugormebid
  • Kroniske tilstande som slidgigt (albueledsdysplasi, hofteledsdysplasi)
  • Kroniske lidelser i ryggen (spondylose og disc problemer)
  • Bidsår
  • Ledsmerter
  • Genoptræning
  • Analkirtelproblem
  • Slikkegranulomer hos hunde
  • Blodører
  • Hudbetændelser

De fleste patienter vil kræve 3 – 10 behandlinger for optimal virkning. Behandlingernes varighed er forskellig, men de fleste tager 3-8 minutter pr. område.

De fleste patienter udviser større komfort og bevægelighed indenfor 12-24 timer efter en laserbehandling.