Book tid online | Ring 21 62 85 42

Kastration af hanhunde

Som regel ønskes kastration af hanhunde for at forhindre parring med en hjemmeboende tæve, men der kan også være adfærdsmæssige årsager til at kastrere en hanhund. Desuden kan der være medicinske formål med kastration af hanhunde – eksempelvis for at forhindre testikelkræft og prostatakræft.

Der er to muligheder, hvis du som ejer ønsker at få din hanhund kastreret – en midlertidig og en permanent.

Kemisk kastration af hanhunde

Kemisk kastration er en midlertidig kastration af hanhunden. Ved kemisk kastration får hunden ambulant på klinikken lagt en hormonstav under huden mellem skulderbladene. Derved opnås samme effekt som ved et operativt indgreb – dog varer kastrationen kun 6-12 måneder. Dermed kan du som ejer i denne periode afgøre, om der er reel grund til at få foretaget en eventuel kirurgisk og permanent kastration.

Hormonstaven er et fuldt nedbrydeligt implantat, som er på størrelse med et riskorn. Indgrebet foregår uden bedøvelse, men på grund af implantatets uanselige størrelse vil din hund ikke opleve nogle smerter i forbindelse med indgrebet. Implantatet virker ved, at det frigiver en substans, som blokerer produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Når kroppen har nedbrudt implantatet, vil din hund igen opnå sit normale hormonniveau, og du kan herefter vurdere, om der er opnået den ønskede effekt ved kastration af hanhunden.

Kirurgisk kastration af hanhunde

Hvis beslutningen er truffet, og du ønsker en kirurgisk kastration af hanhunden, foregår det under fuld narkose på klinikken. Hunden skal komme ind fra morgenen fastende fra aftenen før – altså ingen morgenmad. Hunden bliver på klinikken, indtil den er stabil nok til at komme hjem. Vi ringer hjem til dig, så snart hunden er klar til det, og med mindre du er forhindret i det, kan du afhente din hund med det samme.

Selve indgrebet består i, at vi ligger et enkelt snit foran hundens pung, hvorefter vi fjerner begge testikler. Der bliver syet med indvendige sting, så der er ingen tråde, som skal fjernes. Hunden får en smertestillende indsprøjtning inden indgrebet, og du får udleveret smertestillende tabletter eller mikstur til dagene efter operationen.

Der er altid gratis kontrol 10 dage efter alle operative indgreb på Grundtvigs Dyreklinik. Hvis der alligevel skulle opstå bekymring efter kastration af hanhunden, er du selvfølgelig altid velkommen til at komme komme forbi klinikken til en ekstra kontrol.

Rådgivning om fodring efter kastration

Vi giver altid rådgivning omkring fodring efter kastration af hanhunde, da indgrebet nedsætter stofskiftet brat og bevirker, at kaloriebehovet bliver langt mindre. Vi giver desuden gratis smagsprøver på hundefoder, som er specielt fremstillet til at forebygge vægtstigning efter en neutralisation.

På Grundvigs Dyreklinik er vi erfarne dyrlæger med flere års erfaring med kastration af hanhunde, og vi bestræber os altid på, at din hund skal opleve så få komplikationer som muligt efter en kastration.

Skriv til os

Kontakt

Grundtvigs Dyreklinik
Tuborgvej 266 B
2400 København NV

Tlf. 21 62 85 42
BOOK TID ONLINE

NYHEDER

Åbningstider

  • Mandag
    08:00 - 17:00
  • Tirsdag
    08:00 - 17:00
  • Onsdag
    09:00 - 16:00
  • Torsdag
    08:00 - 18:00
  • Fredag
    08:00 - 16:00
  • Lørdag - Søndag
    Lukket

Følg os

×
Ring op
Book tid
Webshop
Kontakt os
Menu

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk