Sundhedsundersøgelse

På Grundtvigs Dyreklinik foretager dyrlægen en grundig helbredsundersøgelse af dit kæledyr, som inkluderer en grundig gennemgang af dyrets fodertilstand, ører, øjne, mund, pels, negle og hjerterytme. Undersøgelsen der kan foretages på hund, kat, kanin, ilder, hamster, marsvin eller fugl, inkluderer desuden rådgivning og vejledning til at forbedre sit kæledyrs sundhed og velvære. Har man hund, kat eller kanin, kan man få rådgivning til forebyggelse af diverse sygdomme med en skræddersyet vaccination tilpasset til dit kæledyrs levevis.

Hvalpepakke & Rejsepakke

Hvalpepakke

En hvalpepakke indbefatter en grundig helbredsundersøgelse af hvalpen, den første basis vaccination for hundesyge, parvovirus, leverbetændelse, para-influenza (kennelhoste) og leptospirose, samt den lovpligtige id mærkning af hvalpen med en mikrochip og registrering i Dansk Hunderegister. Hvis hvalpen ikke er færdig behandlet mod orm er der mulighed for at tilkøbe en ormekur og en forebyggelse af lopper og flåter. Alle hvalpe får en gavepakke indeholdende hvalpefoder fra enten Royal Canin eller Virbac. Desuden bliver der talt om forebyggelse af diverse sygdomme, tandbørstning og negleklip.

Vidste du at alle hvalpe under 6 måneder kan komme til gratis negleklip på Grundtvigs Dyreklinik?

Rejsepakke

Alle hunde og katte som skal rejse udenlands skal være id mærket og have udstedt et EU-rejsepas og være rabies vaccineret senest 21 dage inden afrejse.

Hos os på Grundtvigs Dyreklinik bliver din hund eller kat helbredsundersøgt, får tjekket sin id mærkning, bliver vaccineret med en rabies vaccine som gælder i 3 år uanset dyrets alder (dog skal dyret være fyldt 12 uger) og får udstedt et EU-rejsepas.

Vær opmærksom på at enkelte lande har særregler og kontakt altid landets ambassade inden afrejse.

Fx.  Alle hunde som skal rejse ind i Norge skal være behandlet mod rævens dværgbændelorm. Behandlingen mod orm skal være gennemført af en dyrlæge mindst 24 timer og højst 120 timer før ankomsten.