Neutralisation, hund

Som regel ønskes kastration af hanhunde for at forhindre parring med en hjemmeboende tæve eller af adfærdsmæssige årsager. Af medicinske årsager kan nævnes testikelkræft og prostatakræft.

Sterilsation af tæver ønskes ofte af ejer for at undgå løbetider, isolation fra hanhunde og risiko for uønsket drægtighed.

Der er en del medicinske fordele ved neutralisation af tæver. Hvis man lader sin tæve blive steriliseret inden den første løbetid forebygger man kræft i mælkekirtler, desuden forebygger man kræft i æggestokke og livmoder. Mange ældre tæver har risiko for at udvikle en alvorlig livmoderinfektion, hvor man kan risikere, at hunden bliver kritisk syg og skal have fjernet livmoderen under akutte omstændigheder.